Virtual Reality er en af de helt store nyheder, hvor der stadig eksperimenteres med anvendelsesmulighederne. En af disse muligheder er at spille Minecraft i Virtual Reality. Dette kan lade sig gøre med et HTC Vive headset og særlige mods i Minecraft. Skolecenter Hirtshals ønskede at gennemføre et projekt med netop dette og kontaktede os for at høre om mulighederne for at sætte op. Selvom det ikke er noget vi har opsat før syntes vi det lød som et rigtig spændende projekt og fik derfor hurtigt sat en server op til dette.